Nem og miljøsikker
skrotning af din bil
Som bilejer har du et stort ansvar for miljøet, når du kasserer din udslidte bil. Når du afleverer bilen til Stena Jern & Metal, overtager vi ansvaret og er din sikkerhed for, at bilen bliver forsvarligt miljøbehandlet og skrottet.
Stena Jern & Metals ophugningspladser er miljøgodkendte og certificerede efter ISO 14001. Vi er medlem af Refero-netværket og har derfor pligt til at genbruge eller nyttiggøre mindst 85 procent af materialerne i de biler, vi hugger op.
Refero gør det nemt for dig at tilmelde din bil til ophug og få din skrotningspræmie i hånden, når du afleverer bilen.
"Klik" på Refero-netværket til højre og følg vejledningen og udskriv din personlige Refero check.
Så klarer vi alt besværet med at afmelde bilen på motorkontoret og udfylde og indsende ansøgningsskemaet om udbetaling af skrotningspræmien på 1.750.- kr. fra Statens Miljøordning for Biler. Vi tager kun 250.- kr. for alt det administrative arbejde, så beløbet på Refero checken er 1.500 kr.
Pengene kan du hæve, når du afleverer bil og Refero check til en af Stena Jern & Metals filialer landet over. Husk at tage registreringsattesten og dit kørekort med, så vi kan se, at du er bilens faktiske ejer.
Udbetalingen af skrotningspræmie kræver, at bilen ikke har en totalvægt over 3,5 tons, ikke er beregnet til transport af flere end 9 personer og at den er afmeldt efter 1. juli 2002. De nærmere regler kan du finde på Referos hjemmeside under Refero Info / Refero FAQ.
Stena Jern & Metal tager også gerne imod større biler, der ikke kan få skrotningspræmie. Vi modtager også personbiler, som du selv afmelder og selv søger skrotningspræmie til. Find den nærmeste filial i menuen til venstre og ring for at aftale aflevering eller afhentning.