StenaAverhoff  Sitemap       Søg       Bestil publikationer        Hjem      
 
 
 
StenaAverhoff >  Mediecenter >  Nyheder >  Nyhedsbrev dec. 2008
 
HyperLink   
Nyhedsbrev december 2008
                                

Pris & markedsinformation november/december 2008

 

Returpapirmarkedet, afsætning & priser.

 

Få nyhedsbrevet direkte på din mail! Tilmelding på www.averhoff.com > Mediecenter > Nyheder.

 

Returpapirmarkedet er nu også tydelig ramt af den finansielle krise, og generelle afmatning. Vi oplever nu kraftige prisfald nærmest fra dag til dag, og mange papirfabrikker lukker helt eller delvis ned for maskiner som følge af manglende afsætning.

Vi vil fortsat servicere vore kunder på samme høje niveau, og vi vil løbende i vore forhandlinger med papirfabrikkerne, fortsat opnå de bedst mulige priser. Men med lageropbygning og yderligere prisfald i vente, er det nødvendigt at prissætte ud fra disse fakta.

Med priser på dette niveau er det for os som for alle andre, også vigtigt at se på omkostninger og debitering af serviceydelser for materiel og transport m.m., og vi vil gennemgå alle vore aftaler omkring dette med nødvendig optimering for øje.

 

Trods de svære tider vi nu befinder os i, har vi en tro på at vi kommer på den anden side af krisen med øget styrke, og via vores åbne dialog med vore kunder med et fortsat godt og tæt samarbejde.

 

Hvis du i denne ekstraordinære situation har behov for løbende opdatering og kontakt fra os, så tag venligst fat i din kontaktperson som vil være i stand til at give dig den ønskede service og viden.

 

”Nøglepriserne” på udvalgte kvaliteter som de angives i EUWID, som er et Tysk brancheblad for både nyt papir og returpapir, har været ”suspenderet” i vores nyhedsbrev, da de har været ude af takt med virkeligheden, men i det seneste nummer er de angivne priser ved at være opdateret.

Her angives månedligt bund og top priser på de Tyske papirfabrikker. Priserne er frit leveret ved fabrikkernes port, og skal således fratrækkes fragt til fabrikkerne. Endvidere fratrækkes vore produktionsomkostninger (balning, lagerhåndtering o.l.). Således er det muligt at se en ”pejling” på, hvad et markedsrigtig prisniveau er.

Tre af de mest anvendte kvaliteter er bølgepap, indsamlingsaviser og multidruck. Sidstnævnte kvalitet er returpapir fra den grafiske industri, og dækker over en mix kvalitet af de spåner og ark med tryk der kasseres i forbindelse med trykprocesserne.

Priserne der angives i EUWID pr. 12. november er som følger:

 

Bølgepap (1.04)                            bund  10  euro             top 20 euro 

Indsamlingsaviser (2.01)                bund  60  euro             top 70 euro

Multidruck (3.10)                          bund  90 euro              top  110 euro

 

Har du brug for uddybende forklaring eller andre priser, kontakt venligst din lokale filial. Gem nyhedsbrevet og følg udviklingen fra gang til gang.

 

Helhedsløsninger:

Vi tilbyder helhedsløsninger sammen med vore søsterselskaber, Stena Jern & Metal A/S og Stena Miljø A/S, og har du fraktioner vi ikke håndterer i dag, er du velkommen til at kontakte os for et attraktivt tilbud. Større private og offentlige udbud havner i stigende grad hos Stena, og de forpligtigelser, som det giver, er vi glade for!

 

Målsætning:

Stena averhoff+co. a/s har som erklæret mål at være den bedste samarbejdspartner med optimal fleksibel service, markedsrigtige og konkurrencedygtige priser, rådgiver og tovholder ved totalløsninger.

Med et bredt erfaringsgrundlag tilbyder vi også at forestå indkøb og opstilling af komplette udsugningsanlæg, komprimatorer m.m., som også kan lejes på særdeles favorable vilkår.

 

LEVER VI OP TIL VORES MÅLSÆTNING?

Det vil vi gerne høre netop din mening om. Har du spørgsmål eller bemærkninger til vores samarbejde, priser m.v., så send en mail til undertegnede på jh@averhoff.com og vi vil omgående kontakte dig for at følge op på det.

 

Med venlig hilsen

Stena averhoff+co. a/s

Jan Hoffmann

Adm. direktør



Jan Hoffmann Adm. direktør
 
 
Genvej til:
Hurtig søgning:
 
 
Copyright (c) 2012 StenaAverhoff. Alle rettigheder forbeholdt.