Biler, elektronik, emballage, osv. produceres, konsumeres og kasseres af os alle. Det bliver aktuelt, ikke mindst i julen. Genvinding af udtjente og kasserede produkter sparer store mængder skadeligt CO2. Hvis råvarerne, som Stena i Danmark udvinder af affaldet, blev produceret med jomfruelige råvarer fra træer, olie eller udvundet i miner, ville CO2-udslippet - hvis der blev anvendt fossile energikilder i produktionen - blive forøget med 850.000 tons.
- Det modsvarer udslippet fra 780.000 flyrejsende tur-retur til Thailand. Altså som, hvis flere end alle borgere i indre København gjorde rejsen. Så genvinding har stor indflydelse på vores miljø! Det er positivt i disse dage, når verdens ledere samles på FN’s klimakonference i København for at finde nye holdbare løsninger, siger Lars Petersen.
Alle, som genvinder, gør en vigtig indsats
I regnskabsåret 2008-09 har hele Stena Metall koncernen håndteret og genvundet fem millioner tons jern, metaller, papir, plast, farligt affald, elektronik og øvrigt virksomhedsaffald i Europa.
Det svarer til en CO2-besparelse på 8,1 mio. tons om året! Det er mere end det samlede årlige udslip fra samtlige personbiler, busser, motorcykler og knallerter i Danmark*.
- Alle, som genvinder, kan med rette kalde sig miljømedarbejdere. Materialerne fra de ting, der kasseres, får et nyt liv i kredsløbet; om og om igen. Det er jo også et vigtigt budskab i forbindelse med julen, hvor vi køber rigtig mange nye ting, og derefter smider de gamle ud, siger Lars Petersen.
Hårdt år – men de miljømæssige fordele består
Turbulensen i verdensøkonomien har i det seneste år været en stor udfordring, også for Stena, blandt andet pga. ekstreme udsving i priserne på mange råvarer.
- Men de miljømæssige fordele fra genvinding rystes ikke af konjunktursvingninger. I Stena vil vi fortsat udvikle os og finde nye og kloge løsninger for genvinding af de udtjente produkter, der genereres i samfundet. Her har vores samarbejde med kunder, myndigheder og befolkningen stor betydning og indflydelse, afslutter Lars Petersen.
* Ifølge de seneste tal fra Danmarks Miljøundersøgelser var udslippet i 2007 fra disse transportmidler ca. 7,2 millioner tons CO2.
Genvindingsfakta – affald får nyt liv:
- Hvert år genvinder Stena Metall Koncernen spildolie, som modsvarer en 50 km lang tankbilkaravane, fuldlastet med råolie
- Papiret, Stena Metall Koncernen genvinder, sparer 14 mio. træer eller en fuldvoksen skov på størrelse med 20.000 fodboldbaner
- Det jernskrot, som Stena Metall Koncernen genvinder, rækker til en cykel til hver tredje europæiske indbygger, inklusive Rusland – eller 236 mio. nye cykler
Kilder:
- Udslip fra transportmidler: Danmarks Miljøundersøgelser
- Besparelser af udslip via genvinding: Stena Metall Koncernen
Fakta – Stena Jern & Metal A/S:
Stena Jern & Metal er en af Danmarks førende genvindingsvirksomheder. Virksomheden genvinder affald fra industri, handel, kommuner og private. Koncernen udvikler hele tiden nye innovative måder at genvinde samfundets affald på. Løsninger som er til gavn for både kunder, miljø og samfund. Virksomheden indgår i Stena Metall koncernen, der driver virksomhed på 250 pladser i 12 lande. I koncernen indgår også produktion af aluminium fra genvundne råvarer, finansvirksomhed samt international handel med stål, metaller og olie. www.stenametall.dk