Synes du, det er svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder klimaet og CO2-udslip?
Det er det ikke længere. STENA Koncernen har udviklet et Klimahjul, som giver dig svarene på, hvor meget CO2-udslip man kan spare ved at genvinde nogle helt almindelige produkter sammenlignet med, hvad der ville være af udslip, hvis man producerede produkterne af det, vi kalder jomfrueligt råmateriale (som når man for eksempel udvinder aluminium af bauxit, eller bruger returpapir i stedet for nye træfibre). Klimahjulet giver dig også svarene på, hvad der er af udslip i forbindelse med forskellige transportformer.
Ét kilo aviser = en 4½ måneder lang mobilsamtale
Energibesparelsen ved fremstilling af ét kilo aviser fra genvundet materiale er, sammenlignet med fremstilling med jomfrueligt materiale, så stor, at det modsvarer opladning af et mobiltelefonbatteri, der rækker til 4½ måneders uafbrudt samtale i mobiltelefon.
Én aluminiumdåse = et døgn ved computeren
Energibesparelsen ved fremstilling af én 33 cl aluminiumdåse fra genvundet materiale, sammenlignet med fremstilling ved jomfrueligt materiale, rækker til, at man kan benytte en computer i 24 timer.
Én konservesdåse = 7 timers TV
Energibesparelsen ved fremstilling af én konservesdåse fra genvundet materiale er, sammenlignet med fremstilling med jomfrueligt materiale, så stor, at den rækker til, at man ser TV i 7 timer.
CO2-udslip i forbindelse med transport
Ved en 50 km lang tur i bil er udslippet 10 kilo CO2
Ved en 50 km lang togtur er udslippet 0,04 kilo CO2
Ved en 50 km lang flyrejse er udslippet 20 kilo CO2
Energi- og miljøgevinsterne er enorme ved genvinding. Når man genvinder frem for at producere med jomfrueligt materiale, opnår man store besparelser af CO2-udslip. Nogle eksempler:
- 20 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg plastflasker
- 20 kg CO2 spares ved genvinding af 10 meter kabel
- 1,5 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. aluminiumdåser
- 9 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg stålskrot
- 17 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. mobiltelefoner
- 56 kg CO2 spares ved genvinding af 10 computerskærme
- 17 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg avispapir
- 1,8 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. glasflasker
Se meget mere om klimahjulet: http://www.stenametall.com/Danish/Klimahjulet.htm hvor det også er muligt at bestille klimahjulet.
Genvinding er en vigtig klimasatsning!
Når man genvinder i stedet for at fremstille produkter af jomfrueligt materiale, er der store gevinster at hente for klimaet. For hvert kilo genvundet kobber spares 20 kilo CO2-udslip, mens der for hvert kilo genvundet aluminium spares 10 kilo CO2-udslip. Metaller kan genvindes i det uendelige. Der er altså meget store gevinster forbundet med genvinding, også selv om man indregner transport og øvrig miljøbelastning af de færdige produkter i ”regnskabet”. Genvinding betyder ud over nedsættelsen af CO2-udslippet, at man nedsætter eller undgår forbruget af begrænsede naturressourcer, såsom skov, malm, olie, etc.
Hvor kommer klimahjulets data fra?
Stål, aluminium, plast (HDPE) papir og glas: "Environmental benefits of recycling, an international review of life cycle comparison for key materials in the UK recycling sector" - The Waste & Recources Action Programme (WRAP), September 2006
Kobber:
"Miljöfördelar med återvunnet material som råvara", CIT Ekologik og Håkan Nordin, "Miljökompassan" på foranledning av Återvinningsindustrierna, Återvinningsindustriernas höstrapport 2002:1
Computerskærme CRT:
Eriksson, ELin (2007) "Samhällsekonomiska effekter av WEEE-direktivet - En fallstudie av datorsärmar". IVL Svenska Miljöinstitutet.
Mobiltelefoner:
"Electronics Environmental Benefits Calculator - Version 1.1" - University og Tennessee.
Alle transporteksempler:
Klimaberegningsværktøjet Svante. Respect Europe http://svante.respectclimate.com
Fakta om STENA Koncernen
STENA Koncernen har genvundet affald siden 1939 og en af målsætningerne er altid at være forrest i rækkerne med innovative måder at genvinde samfundets affald på.
STENA Koncernen genvinder hvert år materiale, som modsvarer ca. 10 mio. tons mindre CO2-udslip for materialerne: Jern, rustfrit, kobber, aluminium, polyeten, papir og pap. Dette modsvarer det samlede årlige udslip fra ca. 1,7 mio. indbyggere: Deres rejse- og transportaktiviteter, deres hjem og de varer, de indkøber.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Kommunikationschef, Malene Boysøe, på telefon: 20 51 82 10 eller mail:
mbn@stena-jern-metal.dk
STENA Koncernen er Nordens største genvindingsvirksomhed og beskæftiger knapt 400 medarbejdere i Danmark fordelt på 27 pladser rundt om i Danmark. Samlet beskæftiger koncernen ca. 3000 medarbejdere fordelt på 250 pladser i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Polen, Rusland, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Italien, Rumænien og USA.